mandag den 31. oktober 2016

Hvorfor er ananas svær at bruge i mad?

Hvorfor er ananas svær at bruge i mad?

Ananas indeholder enzymet bromelin, som kan spalte proteiner. Husblas er blandt andet opbygget af proteiner.  Bromelinen vil blive "ødelagt", hvis saft bliver sat i kog inden brug.


 Har du nogensinde forsøgt dig at lave mad med ananas? en lækkert fromage, en delikat gelé eller en himmelsk marmelade, men det er gået grusomt galt? Hvorfor skete det dog?

Her finder du svaret:


Det vigtigste er, at man skal huske ananassen skal i kog inden brug. Hvis dette ikke bliver gjort, vil gelatinen/husblassen ikke stivne og vi ender med denne "mad-katastrofe".

Hvad gør ananassen ved ens gelatineprodukter?

Ananas indeholder enzymet bromelin. 
Bromelin har den egenskab, at den kan ødelægge, også kaldt spalte, proteiner. Den ødelægger derfor bindingerne i proteinerne, som er nødvendige for, at den skal fungerer.

Husblas er lavet af proteiner, som har den evne, at den kan gøre vandholdige produkter mere tyktflydende. Bromelinen vil altså ødelægge husblassen og dermed dens funktion til at stivne ting.

Hvorfor skal den koges først?

Grunden til, at den friske ananassaft ikke fungerer er, fordi enzymerne er helt friske. De har derfor mulighed for, at ødelægge eller nedbryde husblassen. 
Husblassen vil derfor ikke stivne og vores mad går i vasken.
Hvis man derimod koger ananassaften først, vil man kunne få et perfekt resultat. Hæver man temperaturen ved enzymer, altså ananassaften, så vil de først begynde at fungerer endnu bedre. Hvis man i stedet sætter saften i kog, så vil man ødelægge enzymerne, fordi de ikke tåler så høj varme. Det vil gøre, at enzymerne ikke kan nedbryde husblassen og vi får et delikat resultat.
Dette er med det kemiske sprog kaldet en denaturering.

Hvad er bromelin?

Ananas er en ekstrem populær frugt, men ikke alle ved, hvad ananas indeholder. Det vigtigste i ananassen er bromelin, som er et enzym, der har den egenskab, at den kan spalte proteiner. Proteiner er bl.a. det, som er i din tunge, hvilket også er grunden til, at ananas kan gøre ondt at spise. Proteiner findes også i gelatine altså husblas.
Det er en forsvarsmekanisme for ananassen, som gør, at dyr ikke har lyst til at spise frugten. Dette bromelin er måske ikke specielt kendt, men det er ofte også hørt under navnet: Ananasenzym.


Hvad gør bromelin ved kroppen?


Ananas bliver ofte brugt som en mellemmad, til deserter, salater osv., men faktisk er ananassen bedre for dig end du tror. Igennem ananas får du en hel del C-vitaminer, Kalium og Mangan. Den smukke tropiske frugt er også rigtig god for slankekure, fordi den ikke inde
holder fedt.
Derudover indeholder den som sagt bromelin. Bromelin som er en forbindelse til helbredelse og forebyggelse af nogle specifikke sygdomme. Den kan nemlig:
  • Øge virkningen ved beroligende midler.
  • Hjælpe forstuvninger eller blå mærker
  • Behandle bihulebetændelse
  • Hjælpe til behandling af årebetændelse
  • Støtte fordøjelsen
  • Den reducerer inflammation
  • Den kan øge kroppens indtagelse af antibiotika

Selvfølgelig skal man være påpasselig med frugten, som ellers lyder til at være noget af det sundeste. Hvis man er på en form for medicin, skal man selvfølgelig huske at undersøge, om den måske kan ødelægge eller skade din indtagelse af medicin.

Herunder ses en lille video, som beskriver indlægget. Let og forståeligt.




Skrevet af Liv Holst · Liv.p.holst@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.